I denne have skal jeg standse op
Så længe at den når at blive til
En ørken et hav en skov en have igen
Og det skal være een stor bevægelse
At være her blandt alle de skibe
Der stolte med svaners ro passerer
Det sted hvor jeg satte mig
Et øjeblik for at lytte til vandet
Og vinden som møder bladene
På samme måde som jeg ønsker
At møde tiden i dette nu
Hvor himlen er evigheden selv
Og jeg føler lykke fordi solen
Varmer og lyser og jeg ikke har noget
At flygte fra andet end stilstanden
Her i denne have hvor jeg er
Netop så længe jeg vil eller kan
Indtil den indre uro blæser op
Hvor jeg ville dø hvis jeg ikke
Kunne rejse mig igen og forlade
Denne have med vemod og udlængsel
Så opfyldt af fuglenes tryghed
Så optændt af horisontens kalden
I andre haver skal jeg standse op
Og fastholde den kærlighed
Jeg altid søger for netop på denne
Eneste måde at fastholde den.

<  >