Jeg gav dig en ring Af metal og krystal En lille raffineret drøm Om alle de bjerge vi så I den ring stod mit navn Og en dato som var noget Af betydning vi ville fejre Og nu bærer du den aldrig Du gav mig et ur Så jeg kunne følge tiden Men alt det tiden rummede Mistede jeg grebet om Det ur bærer jeg stadig Skifter remmen af og til Når den mørnes og giver slip På fortidens sammenhænge Dit navn står ikke i uret Men i de fragmenter af tid Det engang mekanisk målte Og upåvirket lod passere Min erindring er dig Og al den tid dette ur Og urene før det har målt Et sted derinde bag skiven I øjeblikkenes hob Som altid flimrer frem Og forsvinder Er du Et smykke i mit sjæleskrin. |