Fra Jens Fink-Jensen: Forvandlingshavet (1995)

Auf Deutsch

Genfødt

1
Jeg har gemt mig i en ørken
For at glemme havet

Men vinden lyder som havet
Og skyller trygheden bort

Små korn af smerte
Gennemstrømmer min erindring

Lige før den næste stilhed
Det næste gensyn med lyset

2
Jeg svømmer i sorte bølger
Hele natten har de gemt på mørket

Uset går jeg i land på stranden
Og føler mig let som månelyset

I det lys forsvandt sandslottene
Og alle de fejlslagne begyndelser

I går var jeg et barn i nat en fisk
I dag nogle spor på en strand.

<  >