Først kaldte de ham
Det omvandrende timeglas
Fordi man næsten kunne se
Hvordan livet løb ud af ham
Og omdannede hans krop
Til en vissen svajende stilk

Den dag han ikke længere
Færdedes iblandt dem
Kaldte de ham med respekt
Det liggende træ
Og alle fuglene kom
Og satte sig på ham

De fulgte hans åndedrag
Med deres vingeslag
Og forlod ham end ikke
Den dag jorden lagde sig
Over deres fjerdragter
Og gjorde dag til nat.

<  >