I et bjerg Dybt inde i et bjerg Er der ingen øjne til at stjæle tiden Her er det som om tiden for alvor står stille fordi der kan være længere mellem hulrummenes vanddryp end et liv ... Her er stilheden en trykkende fastholdelse man aldrig vænner sig til men ikke kan løbe fra og der er ingen samtaler der bryder den andre end isotopernes stædige forplantninger Her er skønheden ikke synlig men nærværende i krystallernes mørke Her er jalousien ikke en sårende virkelighed men et foreløbigt fastlåst spil mellem grundstoffer Dybt inde i et bjerg er jeg ikke andet end et gæt en mulighed Dybt inde i et bjerg er der ingen ventetid intet at nå eller opnå intet at komme for sent til Dybt inde i et bjerg er ingen kærlighed opgivet Dybt inde i et bjerg husker jeg vi lå helt tæt og knugede os endnu tættere for at føle os sikre når vi vågnede af og til i nattens uendelige løb ... Dér var tiden et anvendt begreb Man ser det tydeligt for sig her dybt inde i et bjerg hvor der ikke er andre lyde end spredte hulers dyreskrig Her gemmes mulige svar på hændelsers sammenhænge: Man drager herind og alt går i stå Slipper man nogensinde ud igen er alt alligevel forandret. |