Fra Jens Fink-Jensen: Fra Sorgrejser (1982) .

Tit vågner jeg

Tit vågner jeg
om morgenen
fra en ond drøm
hvor du døde
eller blev taget fra mig

Og ligger i et øjeblik
a
f befriende ro
indtil det krakelerer indvendigt
i
et sort glimt
når jeg igen husker
at du virkelig
er gået
.