Fra Jens Fink-Jensen: Fra Sorgrejser (1982) .

Råd

Forrådnelse
betyder ikke
at noget går i stykker
og går tabt

Men at stoffet forenes:
EN SAMLING
ET GENSYN
mellem oprindelige bestanddele ...

Og alligevel
skal forrådnelse bekæmpes
fordi den er så lydløs
og snigende

Så hellere råbe til hinanden
inden vi forsvinder
så det kan høres
at vi har været her 

OG ER HER LÆNGE ENDNU!