Fra Jens Fink-Jensen: Nær afstanden (1988) .

Sekund

Dine hænder
Er som floders udspring
I det blå mørke

Månen som en melonskive
På en tallerken
Bader dit ansigt

Du lyser
Vi ser
Kun havets sølv

Så banalt og mættet
Så ligetil og bekræftende
At vi næsten ikke tør tro.