Fra Jens Fink-Jensen: Nær afstanden (1988) .

Ritus

Sankthansaften uden dine kærtegn
Der brænder bål i mit sind
Og hekse binder sorte strimler
For mine øjne. Kroppen sitrer
Med løvet i kastanjernes kroner

Det er midsommer og en isvind
Blæser mod min varme, uberørte kind
Jeg så dine hænder flyve på himlen
Fugle der flyver i den udeblevne nat
Jeg hører dig skrige i en flamme

At være uden den blødhed
Uden de læbers trygge tegn
En trolddomsaften som denne
Hvor havets spejlhud hvisker
Alene søgende vore øjnes gensyn.