Jeg står i en by
Hvor gaderne er så snævre
At bilerne har opgivet den

Jeg trænger ind i dens årer
Hvor gyderne truer med at opsluge mig
I deres tætte labyrintiske væv

Jeg gemmer mig et sted
Hvor en vej ender og et hus begynder
Fordi jeg ved jeg skal rejse i dag

Jeg er i en by jeg så ofte har savnet
Som den eneste krop
Der kan huse mit sind

Jeg rejser bort og ankommer
Fra og til det samme gæstfrie hus
Det samme oprørte landskab

Hverken til eller fra "lykken"
Den smerte og længsel
Man kalder rejsens mål.

<  >