Fra Jens Fink-Jensen: Forvandlingshavet (1995)

Auf Deutsch

Sommerrejse

En citrongul sommerfugl
Flyver gennem en mur af grønt

Et fly skyder sin lanse
Af iskrystaller gennem solens halo

En lille pige sover mens
Vejens asfalt valses af drømme

Jeg sidder med et helt liv
I mine hænder

Og lader landskaber blive
Stadig nye indgange.