Trafik

En sort bil kører gennem byen
En kvinde standser et øjeblik
Brødets bevægelse mod munden
Og tænker pludselig på at hun skal dø

Det regner så ingen kan se
Hvad der er tårer og hvad der er sved
Kun blodet er ikke til at løbe fra
Men det er skjult af roser

Bag panoramaruderne udstilles døden
En hvid kiste dækket af en blomstrende eng
Så lydløst glider den forbi at lyden
Af barnets rangle der rammer fortovet høres

Den forsvinder så pludseligt som den kom
Men den kommer hele tiden igen
Med årstidernes uafvendelighed
Og ingen tør protestere, få vil forstå

Uventet dukker den op i den vinterkolde dag
Som en hvid hjort midt i den brune flok
Fra et baglokale høres engles tale
Nogen siger Jeg elsker dig.