Fiskerne

Vi sejler
Min datter og jeg
På det oprørte hav
Bjergene er urtidens kroppe
Havet er uendeligt
Vi ser mod solen
Der aldrig går ned

Vi fisker
Min datter og jeg
På de ukendte bølger
Under os glider sølvkroppe forbi
Vi trækker og giver los
Trækker og giver los
Holder blink og krog i bevægelse

Vi håber
Min datter og jeg
På den store fangst
På modstanden i linen
Det første ryk i stangen
Når en fisk bider på
Forrådt af den dræbende metalfisk

Vi vinder
Min datter og jeg
Får hver vort livs første fisk
Vore øjne funkler, vi skærer fiskene op
Sidder med hver vores
Lille bankende fiskehjerte
I vores blodige hænder.