Fra Jens Fink-Jensen: Alt er en åbning (2002) .

Aftenens mennesker

Der står de, aftenens mennesker
Prøver at aflæse solens bane
Og ønsker den aldrig går ned

Venter med at sætte sig til de tror
De ved hvor lyset rammer sidst

Dér står de, drøftende, drømmende
Og vågner først når skyggerne
Smelter sammen.

<  >