Fra Jens Fink-Jensen: Forvandlingshavet (1995)

Auf Deutsch

Nærmeste fremmede

Du er min nærmeste fremmede
Som en vildfaren filmstump
Af tusind og en nats eventyr
Ser jeg dig gennem frosten og vinden

Du er så velkommen i mit hjerte
Som min udlængsel i dine lande
Og dog undres jeg over dine boder
Hvor duftene du har medbragt

Får selv eventyrene til at blegne
Og hvordan du kan undgå at hade mig
For alle de indestængte drømme
Du altid så gerne vil tale om

Men som jeg altid har for travlt
Til at lytte ordentligt til
Og som du måske også har for svært
Ved at give ord jeg kan forstå.